Den 1. oktober 2025 kan Marie Skau fejre 20-års jubilæum i LVK. I to årtier har hun sat sit tydelige præg på kvægrådgivningen – både i staldene hos landmændene, i det faglige kollegiale fællesskab og på det politiske plan.
Marie kom til LVK efter en årrække i blandet praksis, hvor hun især havde arbejdet med kvæg og deltaget i pilotprojektet omkring ny sundhedsrådgivning. Hun søgte både et stærkt kollegialt miljø og en fleksibel hverdag, der kunne hænge sammen med små børn, og fandt det i LVK, som dengang netop var blevet opdelt i henholdsvis kvæg og gris.
”Jeg brænder for køer, og det var vigtigt for mig at have kollegaer at sparre med,” fortæller Marie, der hurtigt fik ansvar for egne besætninger i hele Sønderjylland. Hun husker stadig en af sine første politiske opgaver, hvor hun sammen med kollega Grethe Post var inviteret til Fødevarestyrelsens direktør, Per Henriksen, på Fvst 5. Kontor i København, for at argumentere for landmændenes mulighed for at behandle køer med kalk i blodet. ”Og det lykkedes jo meget godt,” smiler hun.
I dag spænder hendes område fra Trelde Næs til Ribe og sydpå til Agerskov, hvor hun især bruger tiden på rådgivningsbesøg. ”Det er her jeg virkelig motiveres. At komme ud til de dygtige og rare landmænd, finde løsninger og sætte ting i proces,” siger hun. Der er også altid en stor glæde i at redde en akut syg ko/kalv eller en ko i fødselsvanskeligheder, selvom det sjældent sker på et belejligt tidspunkt. Landmændenes taknemmelighed gør hele forskellen,” siger hun.
Et af de mest markante øjeblikke i hendes karriere kom i 2011, hvor hun stod midt i en stor besætning ramt af alvorlige sygdomsproblemer. Mange køer havde stolpeben, opbrud i koderne og døde akut, men pludselig dukkede også slem lungebetændelse og øjenbetændelse op. Marie fik mistanke til M. bovis, som dengang ikke kunne testes i Danmark. Hun måtte derfor sende prøverne helt til Finland. ”Det var ekstremt hårdt psykisk for landmanden, men også for mig, at stå magtesløs mens det hele rasede. Men trods alt en stor lettelse, da vi kunne sætte en diagnose på udbruddet,” fortæller hun.
I løbet af de 20 år har både branchen og arbejdspladsen ændret sig markant. Landmændene er blevet mere professionelle og effektive, og digitaliseringen har sat sit præg på arbejdet. ”LVK var de første til at have landmandsweb med al dokumentation digitalt. At kunne have pc’en med i stalden og klare indberetninger og recepter med det samme har været en kæmpe gevinst,” siger hun.
Men udviklingen har også haft en bagside, mener Marie, der savner den faglige dialog med Fødevarestyrelsen: ”I dag opleves det mere som et ’license to produce’ for landmanden og et ’license to work’ for os dyrlæger. Det er blevet juristeri og papir frem for faglighed. På 20 år er dokumentationskravene eksploderet.”
På spørgsmålet om, hvad hun sætter mest pris på i jobbet, svarer hun uden tøven: ”Arbejdet med køerne og landmændene. Og så friheden til selv at planlægge min dag og have gode kollegaer at sparre med.”
Fremtiden ser hun lyst på: ”Jeg fortsætter så længe jeg kan vågne hver morgen og tænke ’fedt – endnu en dag med køer, landmænd og kollegaer’. Og så håber jeg at komme på flere kurser og kongresser i udlandet – det giver inspiration og nye ideer til hverdagen.”
Vi takker Marie for hendes store indsats gennem 20 år i LVK. For hendes faglighed, engagement og samarbejde med landmændene. Vi glæder os til mange flere år sammen.
