Af Ida Friis Overgaard, grisefagdyrlæge, Claus Heisel, chefdyrlæge, LVK Dyrlægerne og Anders Peter Jensen, husdyrproducent og bestyrelsesformand, LVK Dyrlægerne.
Det Etiske Råd udsendte for nyligt en udtalelse om antibiotikaresistens set i et såkaldt One Health-perspektiv. Udtalelsen har allerede fået stor opmærksomhed og er blevet flittigt delt og kommenteret på sociale medier.
Rådet vurderer, at Danmark – trods mange års målrettet indsats – ikke gør nok for at nedbringe antibiotikaforbruget og forhindre resistens på husdyrområdet, og de anbefaler derfor, at den animalske produktion ændres grundlæggende. Konkret peger de på, at det lave antibiotikaforbrug i økologisk svineproduktion bør være et pejlemærke for fremtidens produktion.
Rådet anerkender, at en sådan ændring kan få betydelige konsekvenser, også for dansk produktion.
Selv om ønsket om lavere antibiotikaforbrug er både forståeligt og rigtigt, er anbefalingen efter vores vurdering en forsimplet løsning på et komplekst område. Rådet overser de konsekvenser, en sådan omlægning vil få for dansk fødevareproduktion og for den samlede antibiotikaresistens globalt. Økologisk produktion har lavt antibiotikaforbrug, men forbrugerne skal have et reelt valg.
Risiko for øget resistens – ikke det modsatte
Hvis man her og nu valgte at omlægge store dele af husdyrproduktionen til økologisk drift, ville konsekvenserne være alvorlige. En betydelig del af produktionen risikerer at rykke ud af landet, og Danmark vil i stedet blive tvunget til at importere mere kød fra lande, hvor antibiotikaforbruget er langt højere, og dyrevelfærden ofte ringere.
Resultatet ville ikke være mindre resistens – tværtimod. Vi vil i stedet importere både kød og resistens fra lande, der ikke har de samme stramme regelsæt som Danmark. Det kan næppe kaldes etisk forsvarligt. Hvis vi udflager produktionen, vil vi i yderste konsekvens have svært ved at opretholde selvforsyning i Danmark. I Sverige lavede man store stramninger i forrige årtusinde med disse konsekvenser til følge.
Danmark er allerede foregangsland
Faktum er, at antibiotikaforbruget i dansk husdyrproduktion er blandt de laveste i verden. Det er faldet gennem mange år, og dyrlæger arbejder hver dag tæt sammen med landmænd for at reducere det yderligere. Det tager tid, og det kræver stabile rammevilkår. Danmark har et af de strengeste regelsæt for brug af antibiotika – især af de typer, der er kritisk vigtige for mennesker – og det er en indsats, vi har bygget op gennem årtier.
Danske dyrlæger tjener ikke på salg af antibiotika. De har ingen økonomisk interesse i et højt forbrug. Tværtimod bærer de et fagligt ansvar for, at forbruget holdes lavt og målrettet, og at behandling kun gives, når det er nødvendigt og forsvarligt.
EU-regler modarbejder faglig dømmekraft
Der er fortsat behov for yderligere reduktioner, og det arbejder vi for. Men udviklingen bremses af regler, der ikke følger den veterinærfaglige virkelighed.
Siden 2022 har EU-bestemmelser betydet, at dyrlæger i visse tilfælde ikke kan tilpasse behandlingslængden, selv når der ikke længere er fagligt behov for at fortsætte. Det kan betyde, at dyr behandles længere, end nødvendigt er.
Samtidig blev brugen af zinkoxid forbudt samme år. Zinkoxid var et vigtigt redskab til at forebygge diarré hos smågrise, og forbuddet har flere steder ført til øget sygdomspres – og dermed flere behandlinger. Vi har gjort myndighederne opmærksomme på disse utilsigtede konsekvenser, men der er endnu ikke fundet en løsning.
Vejen frem: Faglighed og ansvar
Danmark har gennem mange år opbygget en model, hvor myndigheder, dyrlæger og landmænd arbejder tæt sammen og opnår store reduktioner uden at gå på kompromis med dyrevelfærd eller sundhed. Det er denne ansvarlige og faglige tilgang, der virker.
Nye vacciner, ændrede produktionssystemer, bedre staldmiljøer, optimerede foderblandinger og forebyggende tiltag, som er økonomisk konkurrencedygtige, er vejen til yderligere reduktioner. Løsningen er ikke at flytte produktionen ud af landet – det vil blot forværre problemerne globalt.
Hvis vi vil bekæmpe antibiotikaresistens, skal vi holde fast i den danske model: Målrettet reduktion, ansvarlig anvendelse og respekt for den veterinære faglighed. Danmark skal fortsætte med at være foregangsland for lavt og ansvarligt antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen.
