Den 20. november afholdt LVK i samarbejde med Aarhus Universitet en workshop om atypisk mælkefeber med 52 deltagere i LVK-huset i Hobro. LVK-dyrlæge Erik Træholt bød velkommen til en aften, hvor bl.a. både landmænd og dyrlæger, der har bidraget med data og erfaringer, deltog. Endvidere deltog en bred vifte af fagfolk med spidskompetencer i kvægfodring.
Lektor, Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab åbnede workshoppen med en status på det igangværende forskningsarbejde. Gennem 2025 er der indsamlet blodprøver og spørgeskemaer fra en række udvalgte besætninger, og analyser af materialet begynder nu at vise de første tendenser.
”Vi begynder nu at se nogle mønstre i data, men der er stadig meget, vi skal forstå, før vi kan forklare, hvorfor nogle køer rammes af atypisk mælkefeber,” sagde Niels Bastian Kristensen.
Deltagerne diskuterede fodring, management og lovgivningsmæssige forhold samt mulighederne for at styrke en besætningsbaseret forskningsindsats i 2026.
Adjungeret professor, Jörg Matthias Dehn Enemark fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet, deltog også i aftenen. Han har tidligere arbejdet med blandt andet subakut vomacidose, og bidrog med flere faglige perspektiver på mulige årsagsmekanismer til udvikling af atypisk mælkefeber. Som han selv forklarede, havde han måttet ”støve litteraturen af” for at finde noget om atypisk mælkefeber hos Holsteinkvæg, hvilket bekræfter, at der fortsat mangler solid viden om emnet. I oplægget blev der blandt andet berørt betydningen af magnesium- og fosforniveauer i foderet, højt kaliumindhold, fedtprocenter og spørgsmål om, hvor jævnt calcium faktisk er fordelt i foderrationerne.
Niels Bastian Kristensen pegede også på flere ubesvarede spørgsmål i projektet. Han fremhævede, at køer ikke selv kan mærke begyndende calciummangel, og at blodprøver først tages, når koen viser tegn solide tegn på atypisk mælkefeber. Derfor mangler forskningen stadig viden om, hvad der sker i timerne og dagene op til et tilfælde.
Han præsenterede desuden et eksempel på et analyseapparat, der kan give en hurtig vurdering af, om en ko lider af mælkefeber eller anden sygdom. En hurtigere diagnostik kan både gavne den enkelte ko og samtidig sikre bedre datakvalitet i dansk kvægbrug.
Analyserne af blodprøverne fra køerne med atypisk mælkefeber i projektet tyder på at atypisk
mælkefeber er:
– en reel calciummangel hos den ramte ko
– en pludseligt opstået situation, som vi pt. ikke kan forudsige ville ske.
– udløst af faktorer, herunder vomforstyrrelser, som vi endnu ikke kender til fulde
Aftenen blev rundet af med chefdyrlæge Kenneth Krogh, der takkede for det store fremmøde og understregede betydningen af det fælles engagement i arbejdet med atypisk mælkefeber. Han rettede samtidig en særlig tak til Erik Træholt for at tage initiativ til workshoppen og det, Erik selv omtaler som et lille, uformelt ”sandkasseprojekt”.
”En gruppe dyrlæger, landmænd og Niels Bastian har taget fat på den her problemstilling og sagt, at vi skal finde en løsning. Det er beundringsværdigt, og det flotte fremmøde i aften viser, at interessen er stor,” lød det fra Kenneth Krogh. Han tilføjede, at håbet er, at det videre samarbejde bringer værdifuld ny viden, som kan deles og bruges i hele erhvervet.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan chefdyrlæge Kenneth Krog kontaktes på kek@lvk.dk.
