LVK har været blandt dem, der har gjort opmærksom på køer, som reagerer på Bovaer. Men chefdyrlæge Kenneth Krogh advarer mod at tro, at udfordringerne er løst, hvis man blot dropper fodertilsætningsstoffet. For det politiske krav om at reducere metan forsvinder ikke.
Bovaer har mødt betydelig modstand blandt danske mælkeproducenter efter erfaringer med køer, der har reageret på fodertilsætningsstoffet.
LVK var blandt dem, der tidligt gjorde opmærksom på problemerne og har efterfølgende bidraget med erfaringer og undersøgelser fra besætninger.
Ifølge Kenneth Krogh, chefdyrlæge for kvæg i LVK, er der grund til at tage landmændenes observationer alvorligt.
”Der er meget, der tyder på, at der med den høje ydelse og den måde, vi fodrer på i Danmark, er en vis procentdel af køerne, der reagerer. Det ønsker vi ikke. Vi er dyrenes advokater, og det skal ikke gå ud over deres sundhed eller produktion,” siger Kenneth Krogh.
Men selv om han er kritisk over for de problemer, der er blevet observeret, mener han ikke, at løsningen nødvendigvis er at afskrive Bovaer.
Hvad kommer så i stedet?
Kvægbruget er politisk blevet pålagt at bidrage til en reduktion af metanudledningen, og Bovaer er blevet udpeget som et af virkemidlerne.
Derfor mangler der ifølge Kenneth Krogh en vigtig del af diskussionen, når ønsket fra nogle landmænd er helt at slippe af med stoffet.
”Det er for simpelt bare at sige, at det vil vi ikke have. Hvis man siger nej til Bovaer, er spørgsmålet, hvad der så kommer i stedet, og hvor reduktionen så skal leveres. Kravet forsvinder jo ikke,” siger han.
Andre virkemidler kan i sidste ende vise sig både dyrere og mere indgribende for kvægbruget. Derfor mener han, at konsekvenserne skal med, når branchen diskuterer et muligt farvel til Bovaer.
”Det er det, der er dilemmaet. Man kan være imod Bovaer og også være uenig i præmissen om, at køerne skal bidrage så meget, det er jeg også. Men der ligger en politisk beslutning, som landbruget skal forholde sig til.”
Store forskelle mellem besætninger
Erfaringerne fra besætningerne peger samtidig på, at Bovaer ikke påvirker alle køer ens.
Nogle landmænd er kommet igennem anvendelsen uden større problemer, mens der andre steder er observeret reaktioner hos dyrene. Det gør det ifølge Kenneth Krogh nødvendigt at undersøge nærmere, hvad der adskiller besætningerne.
”Det sundhedsmæssige er komplekst. Der kan være besætninger, som allerede ligger på kanten på grund af fodringen eller andre forhold, og så kan det her være med til at tippe balancen. Derfor skal vi have mere viden om, hvorfor nogle besætninger bliver påvirket, mens andre ikke gør.”
Han peger blandt andet på dosis som et område, der bør undersøges nærmere.
Hvis en lavere koncentration kan reducere risikoen for problemer og samtidig levere en tilstrækkelig metanreduktion, bør den mulighed ifølge chefdyrlægen undersøges.
Netop de forskelle kan Nikolai Gitz Frydenlund Hansen, gårdejer og medlem af LVK’s bestyrelse, genkende fra sin egen besætning. Sidste år faldt køernes foderoptagelse ifølge bedriftens registreringer gradvist med op til 13% efter opstart med Bovaer. Samtidig oplevede han flere syge køer, og til sidst valgte han at stoppe med at bruge midlet.
”Vi gik efter anbefalingen og startede med fuld dosis fra begyndelsen. Set i bakspejlet tror jeg, at vi gik for hurtigt frem. Når vi ellers ændrer noget i fodringen, gør vi det altid i små skridt,” siger Nikolai Gitz Frydenlund Hansen.
Når han lige om lidt skal i gang igen, vil han derfor forsøge med en mere gradvis indfasning.
”Vi er nødt til at få det til at fungere. Hvis vi ikke reducerer metanen på den her måde, skal vi jo levere reduktionen et andet sted. Derfor vil jeg prøve igen, men denne gang med en blødere opstart,” siger han.
Efterlyser mere fleksibilitet
Kenneth Krogh mener også, at erfaringerne viser behov for større fleksibilitet i den praktiske anvendelse.
Normalt sker større ændringer i køernes fodring gradvist, så vommens mikroorganismer får tid til at tilpasse sig. Det princip bør også tænkes ind i brugen af Bovaer.
”Når vi ændrer en fodring, ved vi, at det tager tid. Mikroorganismerne i vommen skal tilpasse sig. Det her er biologi, vi har med at gøre, og derfor bør man kunne starte langsomt op,” siger han.
Han ser derfor hellere, at der arbejdes videre med dosis, indfasning og mere fleksible rammer, end at diskussionen alene handler om enten at beholde eller forbyde Bovaer.
”Vi skal lære at bruge det rigtigt, hvis ikke vi får et bedre alternativ. Landmanden skal have tillid til, at det kan bruges på en måde, hvor det ikke går ud over dyrene. Ellers kommer det aldrig til at fungere i praksis,” siger Kenneth Krogh.
Vil være med til at løse Bovaer-gåden
LVK vil følge arbejdet med at afdække, hvorfor nogle besætninger oplever problemer med Bovaer, mens andre ikke gør, og vil gerne bidrage til blandt andet undersøgelserne på Aarhus Universitet i Foulum. Samtidig opfordrer Kenneth Krogh medlemmerne til at bakke op, når forskerne efterspørger prøver fra besætningerne. En konkret opfordring er at gemme og fryse prøver af foderet omkring opstarten med Bovaer 1. oktober, så forskerne får bedre mulighed for at undersøge, om fodringen spiller en rolle. ”Vi har brug for at blive klogere på, hvad der adskiller de besætninger, hvor køerne reagerer, fra dem, hvor det fungerer uden problemer. Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at bakke op og få gemt de prøver, der efterspørges,” siger Kenneth Krogh.
Det har Nikolai Gitz Frydenlund Hansen allerede gjort. Han har leveret data og prøver fra sin besætning til Aarhus Universitets undersøgelser af erfaringerne med Bovaer. Og han er klar til at bidrage igen, når brugen af Bovaer skal optages igen.
