Efter en hård periode med cryptosporidiose blandt kalvene valgte Peter Sørensen, Oustrup, i samråd med dyrlæge Marie Skau at vaccinere de drægtige dyr. Allerede under indfasningen oplevede han en markant forandring med færre syge og døde kalve. Nu glæder han sig til at se den fulde effekt, når vaccinationsprogrammet er helt oppe at køre.
Diarré, hårløse bagender og kalve, der trods intensiv pleje ikke stod til at redde.
Problemerne med cryptosporidiose havde efterhånden udviklet sig til en stor belastning i hverdagen hos Peter Sørensen. Særligt efteråret 2025 og hen over vinteren 2026 blev problemerne alvorlige.
Kalvene går hos ammetanter, typisk tre til fire kalve ved hver ko. Det er et system, Peter Sørensen er glad for, men når først smittepresset bliver højt, kan det være vanskeligt at bryde smittekæden.
Holdene bliver ikke tømt helt mellem kalvene, og samtidig kan det være svært at opdage præcist, hvornår den enkelte kalv begynder at få problemer. Når først en kalv bliver svækket, får den også sværere ved at konkurrere med de øvrige kalve ved ammetanten.
Et dagligt nederlag
Da problemerne var værst, krævede de syge kalve meget tid og opmærksomhed. Der blev behandlet og givet væske, men nogle kalve stod alligevel ikke til at redde.
For Peter Sørensen var det især den menneskelige side af problemet, der kom til at fylde. “Det var daglig stress og næsten et dagligt nederlag. Man gjorde så meget for dem, og så kunne det gå galt alligevel.”
Han beskriver kalve, som blev voldsomt medtagede, og hvor diarréen blandt andet betød, at de mistede hårene omkring bagpartiet. Nogle kunne reddes gennem sygdomsforløbet, mens andre døde. Og selv blandt dem, der kom igennem, oplevede han, at sygdommen satte kalvene tilbage.
“Vi brugte så meget krudt på nogle af de kalve, og så kunne vi miste dem alligevel. Det var forfærdeligt at se på.”
Et vanskeligt system at behandle i
Ifølge besætningens dyrlæge, Marie Skau, er netop kombinationen af cryptosporidier og ammetantesystemet en udfordring.
Cryptosporidier udskilles med gødningen og kan overleve længe i miljøet. Samtidig skal der kun få parasitæg til at smitte en kalv, mens en smittet kalv efterfølgende kan udskille meget store mængder.
På Peters bedrift er det vanskeligt at tømme systemet og gennemføre en effektiv desinfektion mellem holdene. Samtidig passer den traditionelle individuelle behandling dårligt til et system, hvor kalvene selv drikker hos ammetanten.
“I et system, hvor det er umuligt at desinficere korrekt mod den meget hårdføre parasit, er vaccination en rigtig god løsning. Den traditionelle behandling af den enkelte kalv er heller ikke nem at håndtere i et ammetantesystem, fordi den skal gives sammen med mælken,” siger Marie Skau.
Nu skulle der ske noget
Besætningen havde tidligere forsøgt forskellige tiltag for at holde problemerne nede. Men da cryptosporidiose igen ramte hårdt, nåede Peter Sørensen til et punkt, hvor der skulle prøves noget andet.
I dialogen med Marie Skau blev han præsenteret for muligheden for at vaccinere.
“Da Marie sagde, at vi kunne vaccinere mod det, tænkte jeg, at det skulle vi i hvert fald prøve.”
Vaccinen gives til de drægtige køer og kvier. Kalvene får efterfølgende antistoffer gennem råmælk og overgangsmælk fra de vaccinerede dyr. På bedriften blev vaccinationen igangsat relativt hurtigt, og ifølge Peter Sørensen oplevede de en tydelig forandring allerede under indfasningen.
“Det var bare en tydelig effekt lige med det samme. Vi har prøvet forskellige ting gennem tiden, hvor man måske har været i tvivl om effekten. Her synes jeg virkelig, vi har fået valuta for pengene.”
Besætningen er endnu ikke nået helt igennem vaccinationsprogrammet. Derfor vil Peter Sørensen se erfaringerne over længere tid, før den samlede effekt gøres op. Men forskellen i stalden oplever han allerede som markant. Der er langt færre alvorligt syge kalve, og dødsfaldene er blevet færre.
Marie Skau har fulgt udviklingen i besætningen. “Det har været rigtig dejligt at følge den positive udvikling med kalvene hos Peter,” siger hun.
Glade kalve og glade kalvepassere
For Peter Sørensen handler forandringen ikke kun om behandlinger og mistede kalve.
Da problemerne var værst, kunne det være en belastning bare at gå ind i kalveafdelingen, fordi man næsten forventede at finde endnu en syg kalv. Det billede er et andet i dag.
“Det betyder meget for folk, at man kan være glad for at komme i stalden igen, i stedet for næsten at frygte, hvad man møder.”
Det er en forskel, Marie Skau også hæfter sig ved. “Glade kalve er lig med glade kalvepassere, og det gør også mig glad,” siger hun.
Peter Sørensen forventer desuden, at sundere kalve kan få betydning for blandt andet tilvæksten.
Vaccinationen bliver en fast rutine
De foreløbige erfaringer betyder, at Peter Sørensen ikke betragter vaccinationen som et midlertidigt tiltag. Planen er at få vaccinationerne indarbejdet som en fast del af rutinerne fremover.
Vaccinationen er en ekstra udgift, men Peter Sørensen mener ikke, at prisen kan vurderes isoleret. “Man skal ikke kun kigge på prisen på vaccinen. Man skal spørge sig selv, hvor meget tid man egentlig har brugt på det her, hvor meget ærgrelse der har været, og hvor mange kalve man har mistet.”
For Peter Sørensen er der dog én ting, der bedre end økonomiske beregninger beskriver forskellen.
“Det vigtigste, jeg nok kan sige, er, at nu har vi endelig de kalve, vi gerne vil have.”
12. generation på gården
Peter Sørensen er 12. generation på familiens gård, der ifølge familien kan dokumenteres tilbage til 1673.
Gården har i dag omkring 165 køer, og kalvene opdrættes blandt andet i et system med ammetanter.
Fakta: Cryptosporidier hos kalve
Hvad er det? Cryptosporidier er mikroskopiske parasitter, som inficerer tarmcellerne hos især kalve mellem 5 og 21 dage.
Hvordan smitter det? Kalvene optager parasittens æg fra miljøet. Smitten kan blandt andet komme fra gødningsforurenede kalvebokse og kælvningsområder, andre smittede kalve samt udstyr, støvler og hænder.
Hvorfor er den vanskelig at bekæmpe? Parasitten er meget modstandsdygtig og kan overleve længe i miljøet. En smittet kalv kan udskille meget store mængder parasitæg og dermed øge smittepresset.
Hvad sker der med kalven? Parasitten beskadiger cellerne i tyndtarmen og reducerer kalvens evne til at optage vand og næringsstoffer. Typiske tegn er vandtynd diarré, dehydrering, nedsat ædelyst, hæmmet tilvækst og sløvhed.
Andre infektioner kan spille ind: Ifølge Marie Skau ses cryptosporidier ofte sammen med andre årsager til kalvediarré, blandt andet rotavirus, coronavirus og E. coli.
Vaccination: Vaccinen gives til de drægtige køer og kvier. Kalven får antistoffer gennem råmælk og overgangsmælk fra vaccinerede dyr. Basisvaccinationen består af to doser.
Vigtigt i praksis: Vaccination erstatter ikke arbejdet med blandt andet råmælk, hygiejne og reduktion af smittepresset.
