LVKs chefdyrlæger:

LVK er gearet til fremtidens landmand

– men politisk skal vi være lidt skarpere.

INTERVIEW. Ambitionerne og selvtilliden fejler ikke noget hos chefdyrlæger for Kvæg og Svin Kenneth Krogh og Claus Heisel. LVK har vist sig særdeles levedygtig, og den særlige arbejdsform er nøglen til at fastholde og udbygge positionen som branchens største indenfor produktionsdyr.

• *OBS: artiklen er lavet, da nu tidligere chefdyrlæge Claus Heisel stadig var chefdyrlæge. Derfor refereres han i artiklen med denne titel.

– men politisk skal vi være lidt skarpere.

INTERVIEW. Ambitionerne og selvtilliden fejler ikke noget hos chefdyrlæger for Kvæg og Svin Kenneth Krogh og Claus Heisel. LVK har vist sig særdeles levedygtig, og den særlige arbejdsform er nøglen til at fastholde og udbygge positionen som branchens største indenfor produktionsdyr.

Hvad er med jeres ord kendetegnet ved LVK?

Kenneth Krogh (KK): ”Det helt afgørende er vores særlige LVK-model, hvor den enkelte dyrlæge nok er ansat, men med en høj grad af frihed til at tilrettelægge arbejdet i egne besætninger, så længe kunderne bliver passet. Provisionsløn-modellen giver mulighed for forskellig arbejdsmængde og er med til at skabe et stort engagement hos den enkelte, samtidig med at vi kan bakke hinanden op i tre teams på hver driftsgren. Den model gør det muligt at rekruttere virkelig dygtige nye dyrlæger, måske også fordi de kan overlade administrationen til kontoret i Hobro.”

Claus Heisel (CH): ”Samtidig har vi en størrelse og en styrke, så vi kan opfylde de stigende krav fra de stadig større bedrifter. Vi skal fortsat være generalister i dagligdagen, men også levere strategisk rådgivning. Landmanden betaler en pæn høj pris for dyrlægen – han forventer til gengæld at vi kommer med ren tale, der kan bruges til noget.”

Hvordan har selve arbejdet ude hos kunderne udviklet sig?

KK: ”Vores motto er, at vi skal uddanne landmanden, så han selv kan løse alle de sundhedsmæssige opgaver, loven tillader. LVK bygger på faste rådgivningsaftaler med professionelle landmænd og ikke mindre hobbybesætninger, hvor vi skulle kunne køre efter alle mulige småopgaver.”

CH: ”Vi blander os i hele bedriften, men vi gør det i samarbejde med landmandens øvrige rådgivere. Vi har ingen planer om selv at ansætte f. eks. foderrådgivere – dyrlægearbejdet er vores kernekompetence. Management og oplæring af medarbejderne, der ofte er udlændinge, spiller en større og større rolle, og samtidig er vi takket være de faste rådgivningsbesøg ofte landmandens vigtigste sparringspartner.”

Vil man stadig opleve LVK i debatten, både indenfor landbruget og med samfundet?

CH: ”Helt bestemt – og gerne lidt skarpere. LVK har traditionelt råbt op, når landmanden oplevede åbenlyst urimeligheder, og det skal vi nok gøre endnu mere. Vi er de seneste år blevet en lille smule for pæne.”

KK: ”Vi kan udtale os om faglige emner med en langt højere grad af frihed end f. eks: Landbrug & Fødevarer og Seges, der opleves som mere bundne. Den frihed skal vi udnytte. Landmanden forventer, vi er hans vagthund overfor urimelig myndighedskontrol, og den opgave vil vi fortsat tage på os.”

Hvor bevæger LVK sig hen de kommende år?

KK: ”Vores fokus er helt klart: Vi skal være landmandens bedste sparringspartner om produktion og sundhed. Vi skal have det bedste faglige set-up. Vi skal fortsat være first mover, ligesom vi var i front med landmandsweb og eget laboratorium.”

CH: ”Ja, vi vil også i fremtiden bestræbe os på at være den største produktionsdyrspraksis i Danmark. Vores målsætning er at være fagligt på toppen til en rimelig pris for vores kunder, og samtidig en god og fleksibel arbejdsplads for vores dyrlæger”.

KK: ”Man kunne tilføje: Vi regner bestemt også med at få en stadig større markedsandel i årene fremover.”