Praktikophold i Danmark giver indsigt i PRRS-strategi, skrappere velfærdsregler og en højproduktiv svinesektor.
Den hollandske dyrlægestuderende Puck Braat er i øjeblikket i Danmark på et seks ugers praktikophold, hvor hun får hands-on erfaring med griseproduktion, sygdomsbekæmpelse og dyrevelfærd.
Målet er at hente inspiration fra en sektor, som hun ser som førende på flere centrale områder, samtidig med at hun reflekterer over de udfordringer, landbruget står overfor på tværs af Europa.
Fra Holland til danske grisebedrifter
For Puck Braat var det et klart mål at komme til udlandet under studiet.
“Jeg har altid gerne villet af sted under mit studie, og Danmark var et oplagt valg, fordi vi i høj grad ser op til skandinavisk landbrug, især inden for griseproduktionen,” siger hun.
I praktikperioden er hun tilknyttet LVK Dyrlægerne, hvor hun følger det daglige arbejde i svinebesætninger. Samtidig indsamler og analyserer hun data som en del af sit speciale.
På dagen for interviewet havde hun også været en tur forbi LVK’s laboratorium.
“Det giver god mening at opleve både arbejdet i besætningerne og, hvordan prøverne efterfølgende bliver håndteret og analyseret. Det får hele forløbet til at hænge sammen,” siger hun.
Hun bor hos dyrlæge Ida Friis Overgaard fra LVK Dyrlægerne, hvilket giver hende en tæt kontakt til både det faglige miljø og hverdagen i dansk landbrug.
Vejen til griseproduktion
Oprindeligt var det arbejdet med heste, der trak mest, men under studiet ændrede hendes fokus sig.
“Jeg fandt hurtigt ud af, at det er griseproduktionen, der interesserer mig mest, især samarbejdet med landmænd og driftsledere. Det er spændende at arbejde tæt sammen om at forbedre resultaterne, ofte med relativt små justeringer. Samtidig motiverer det mig at arbejde forebyggende og se på, hvordan smittebeskyttelse, vaccination, foder, genetik og staldforhold spiller sammen for at holde besætningen sund og produktiv,” siger hun.
PRRS i praksis
Et centralt omdrejningspunkt i praktikopholdet er PRRS, hvor Danmark ifølge hende er markant længere fremme end Holland.
“I Danmark er man langt foran med PRRS-sanering. I Holland er vi først lige gået i gang, så jeg ville gerne se, hvordan overvågningen fungerer i praksis,” forklarer hun.
Hun deltager ugentligt i prøvetagning i besætningerne og følger, hvordan resultaterne indgår i de daglige beslutninger.
Høj produktivitet stiller krav til management
Der er også tydelige forskelle i selve produktionssystemet.
“I Holland er omkring 80 procent af søerne baseret på Topigs-genetik, mens man i Danmark primært bruger DanBred. Det kræver en anden tilgang til management af både søer og smågrise,” siger hun.
Produktiviteten i Danmark er meget høj. “Det er imponerende, men medfører også en højere dødelighed. Det kræver lidt tilvænning, men understreger også, hvor afgørende godt management er. Gør man det rigtigt, kan resultaterne blive imponerende gode.”
Velfærd gør indtryk
Dyrevelfærd er et af de områder, hvor Danmark skiller sig meget positivt ud, vurderer hun.
“I er foran, når det gælder velfærd, især i håndteringen af syge dyr. Hvis et dyr ikke bliver rask, skal det aflives inden for en fast tidsramme. Det mindsker unødig lidelse. Desuden bruger I sygestier, hvilket vi ikke gør i Holland” siger hun.
Hun peger dog også på forskelle den anden vej, særligt når det gælder plads.
“I Holland har grisene generelt mere plads som følge af lovgivningen. Det kunne måske være interessant for Danmark at se nærmere på, men systemerne er forskellige og skal ses i den fulde sammenhæng,” siger hun.
En anden forskel, hun hæfter sig ved, er organiseringen af dyrlægearbejdet.
“I Holland må dyrlæger typisk både ordinere og sælge medicin, mens det ikke er tilfældet i Danmark. Det overraskede mig i starten, men jeg kan godt se rationalet. Det giver en klarere adskillelse af interesser, hvilket er et stærkt princip. Omvendt fungerer den hollandske model også godt i praksis, så der er argumenter for begge tilgange. Personligt hælder jeg nok til den hollandske,” siger hun.
Pres på landbruget i hele Europa
Opholdet har samtidig givet hende et bredere perspektiv på landbrugets vilkår.
I Holland oplever mange landmænd et betydeligt pres, især som følge af kvælstofregulering og skærpede krav til vandmiljøet. “Mange hollandske landmænd er i tvivl om deres fremtid, og den usikkerhed er svær at leve med,” siger hun.
Inden hun kom til Danmark, forventede hun et tættere bånd mellem landbruget og befolkningen. “Jeg havde en forestilling om, at forståelsen for landbruget var større her,” siger hun.
Derfor kom det bag på hende, at debatten også i Danmark er præget af spændinger. “Det virker som om, at afstanden mellem landbruget og resten af samfundet er voksende. Det havde jeg ikke regnet med i samme omfang,” siger hun.
Landbruget skal fylde mere i debatten
Ifølge Puck Braat kan en del af forklaringen findes i den måde, erhvervet har kommunikeret på.
“Landbruget har i en længere periode været for tilbageholdende, mens kritikerne har sat dagsordenen. Nu begynder erhvervet at byde mere ind, men noget af skaden er allerede sket,” siger hun.
Hun peger samtidig på, at udviklingen ikke er enestående for Danmark. “Det er nemt at være bagklog, men vi har oplevet noget lignende i Holland, hvor landbruget heller ikke altid har været tydeligt nok til stede i den offentlige debat,” siger hun.
Erfaringer at tage med hjem
Praktikopholdet har givet hende både faglig tyngde og personlige erfaringer, hun tager med sig.
“Jeg tager helt konkrete redskaber med hjem. Det gælder bl.a. tydelige retningslinjer i stalden for, hvornår dyr skal behandles eller aflives, og det at prioritere tid til at rense og forbinde klov- og skuldersår. Det er enkle greb, som virker i praksis og er lige til at gå til,” siger hun.
Opholdet har samtidig rykket hende personligt. “Det var grænseoverskridende at tage af sted uden at kende nogen, men det er netop derfor, man skal gøre det. Man udvikler sig både fagligt og menneskeligt og får nye perspektiver,” siger hun.
Hun fremhæver også den måde, hun er blevet taget imod på, som en vigtig del af oplevelsen. “Jeg er meget taknemmelig for at bo hos Ida og for at få lov til at komme med rundt sammen med flere af dyrlægerne hos LVK. Jeg er blevet taget rigtig godt imod hele vejen,” siger hun.
Samtidig sender hun en klar anerkendelse til de danske landmænd. “De gør det rigtig godt og har god grund til at være stolte. Sektoren er stærkt organiseret, og det kan blive afgørende fremover. Der er en vilje til samarbejde og til at finde løsninger i fællesskab. Den nationale plan for PRRS-saneringer et godt eksempel, hvor data deles åbent. I Holland er man mere tilbageholdende og har primært fokus på egen bedrift,” siger hun.
Netop organiseringen er et område, hvor Holland kan hente inspiration, vurderer hun.
“I Holland står man ikke lige så stærkt samlet, og det kan gøre det vanskeligere, når erhvervet er under pres. Det har været meget lærerigt at opleve, hvordan det fungerer her,” siger hun.
Faktaboks: Puck Braat
- Veterinærstuderende fra Holland
- Arbejder med speciale om PRRS og sygdomsovervågning hos grise
- I gang med kandidatuddannelsen
- Tilknyttet LVK Dyrlægerne under opholdet
- Bor i Nijkerk i Holland, under opholdet bosat hos dyrlæge Ida Friis Overgaard på Djursland
