Hjælp med køer til undersøgelser om Bovaer
To konkrete muligheder giver mælkeproducenter direkte indflydelse på, hvor hurtigt der kommer svar
Mælkeproducenter, som bruger eller skal til at bruge Bovaer, får nu en mere aktiv rolle i arbejdet med at afklare effekterne af Bovaer.
- Enten ved at tillade/muliggøre undersøgelse af slagtekøer
- Eller ved at indsende døde køer til undersøgelse kan landmænd bidrage til at fremskynde viden, som ellers kan tage år at opnå.
Forskere fra Aarhus Universitet arbejder aktuelt i to spor, hvor vores bidrag fra kvægbrugene er afgørende.
“Vi er stadig tidligt i forløbet, og hver prøve bringer os tættere på svar. Samarbejdet med landmændene er helt afgørende for, at vi kan rykke hurtigere,” siger lektor Niels Bastian Kristensen fra Aarhus Universitet.
Baggrunden er blandt andet sygdomsforløb i flere besætninger i efteråret i forbindelse med brug af Bovaer. Årsagen er endnu ikke fastlagt, og derfor er der behov for mere viden fra praksis.
To måder at bidrage på:
Slagtedyr
- Køer, der skal slagtes ved DC Beef i Aalborg
- Fodret med mindst 60 mg Bovaer pr. kg tørstof i minimum 30 dage
- Undersøgelse af vomvæg
Døde dyr
- Døde eller aflivede køer
- Sygdom eller dødsfald opstået under Bovaer-fodring på 60 mg pr. kg tørstof
- Fokus på produktion, sundhed og reproduktion
- Må ikke være mistænkt for smitsomme sygdomme
Slagtedyr: Skal du sende køer til DC Beef i Aalborg?
Meld dem til undersøgelse af vomvæggen
Det ene spor retter sig mod køer, der skal slagtes ved DC Beef i Aalborg, og som har været fodret med 60 mg Bovaer pr. kg tørstof i mindst 30 dage.
På slagteriet undersøges vomvæggen, det såkaldte vomepitel, for at afdække, om der kan spores forandringer i vævet.
“Alternativet er længerevarende forsøg. Her giver samarbejdet mulighed for at opnå viden langt hurtigere, og det er noget, erhvervet efterspørger,” siger Niels Bastian.
Der arbejdes samtidig på at kunne samle flere besætninger på udvalgte slagtedage.
“Det er selvfølgelig mest interessant, hvis der er flere køer på vej til slagtning, men vi hører meget gerne fra landmænd, også selv om det kun drejer sig om få dyr. Det er summen af mange bidrag, der kan rykke os fremad,” siger han.
Døde dyr: Har du haft døde køer i besætningen?
Indberet dem til forskningsprojekt i Foulum
Det andet spor foregår i Foulum, hvor Aarhus Universitet efterlyser døde eller aflivede køer.
Her er fokus bredere og omfatter blandt andet mælkeproduktion, foderoptagelse, reproduktion og sygdomsforekomst. Der søges især dyr, hvor problemer er opstået i perioder med Bovaer-fodring.
“Formålet er at få et bedre datagrundlag for at vurdere, hvordan Bovaer påvirker køernes sundhed og produktion i praksis,” lyder det fra projektet.
Det er en forudsætning, at din besætningsdyrlæge har udelukket smitsomme sygdomme. Dyr med mistanke om følgende må ikke indgå:
- Mund- og klovesyge
- Bluetongue
- IBR/IPV
- Lumpy skin disease
- BSE
- BVD
- Salmonella
Interessen fra praksis er allerede tydelig.
“Der er stor interesse blandt vores medlemmer, fordi de kan se, at der endelig sker noget, og at de selv kan bidrage. Nu handler det om at gribe muligheden få meldt sine dyr til,” siger LVK-dyrlæge Erik Træholt. ”Vi er meget interesserede i at få afdækket, hvordan Bovaer kan påvirke køerne så forskelligt i forskellige besætninger. Frygten for at gå i gang igen med fuld Bovaer-fodring er selvfølgelig stor i en del besætninger, og derfor er alle besætninger som aktuelt bruger Bovaer meget interessante i denne undersøgelse. Vi bakker fuldt op om disse undersøgelser.”
Fælles for begge indsatser er, at bidrag fra landmændene kan få direkte betydning for, hvor hurtigt der kommer brugbare svar.
“Jo flere der bidrager, jo hurtigere får vi svar, som kan bruges i praksis,” siger Niels Bastian.
Kontakt
Slagtedyr:
Niels Bastian Kristensen, Aarhus Universitet
Telefon: 24 79 93 35
E-mail: nielsbastian@anivet.au.dk
Døde dyr:
Ole Høiberg, AU-Viborg
Telefon: 20 86 91 47
