En ny rapport fra Aarhus Universitet omring brugen af Bovaer i 2025 er offentliggjort.
På baggrund af dette besluttede LVK Kvæg-dyrlægerne sammen med kvægdyrlægerne fra Bovicura at undersøge, om erfaringerne fra staldene stemte overens med forskernes konklusioner. Det gjorde de ikke, lyder vurderingen.
Da Aarhus Universitet tidligere i år offentliggjorde rapporten ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis”, lød konklusionen, at forskerne ikke fandt tegn på en samlet negativ effekt af fodertilsætningsstoffet Bovaer på mælkeproduktion, sygdom eller dødelighed.
Rapporten bygger på data fra 73 danske malkekvægsbesætninger og er udarbejdet efter meldinger fra landmænd om blandt andet faldende foderoptagelse, lavere mælkeydelse og sygdom blandt køer.
Hos LVK Kvæg-dyrlægerne fik rapporten dog flere til at stille spørgsmålet, om datagrundlaget dækkede det samme billede, som dyrlægerne oplevede ude i besætningerne.
Derfor besluttede LVK med dyrlæge Erik Træholt som primus motor at gennemføre en anonym spørgeundersøgelse blandt egne medlemmer.
Formålet var at undersøge, hvor mange malkekvægsproducenter der reelt havde kunnet gennemføre brugen af Bovaer med den foreskrevne dosering på 60 mg/kg tørstof i 80 dage.
”Aarhus Universitet har lavet en solid dataanalyse på de udvalgte besætninger. Men nogle af os kvægdyrlæger sad tilbage med en oplevelse af, at der var nogle erfaringer ude fra praksis, som ikke nødvendigvis blev fanget i rapporten,” siger Erik Træholt fra LVK.
Kun 33% gennemførte hele perioden
LVK’s undersøgelse omfattede 297 malkekvægsproducenter, som i 2025 skulle anvende Bovaer i foderrationen til malkekøerne.
Producenterne blev spurgt, om de havde gennemført hele perioden med 60 mg/kg tørstof.
Svarene viste, at 33% kunne gennemføre hele perioden uden så alvorlige produktionspåvirkninger, at brugen måtte reduceres eller stoppes.
Kvægdyrlæge Torben Bennedsgaard, Bovicura, oplyser, at kun 17 % af deres kunder gennemførte perioden med fuld dosering.
Ifølge LVK peger tallene på, at der kan være et mørketal af besætninger, som ikke fremgår af rapporten fra Aarhus Universitet.
Forsker vil undersøge problemramte besætninger
Ifølge Erik Træholt har hovedforfatteren bag AU-rapporten, Niels Bastian Kristensen, efterfølgende været i dialog med LVK om behovet for yderligere undersøgelser.
Der er aktuelt ikke afsat midler til nye projekter, men håbet og forventningen er, at forskerne med Niels Bastian Kristensen i spidsen, vil være klar til at følge besætninger, der går direkte fra ingen brug af Bovaer til fuld dosering på 60 mg/kg tørstof fra dag ét, hvis der kommer nye bevillinger.
LVK´s kvægdyrlæger er klar til at hjælpe forskerne med diagnostik og praktiske opgaver ude i de udvalgte besætninger, når overvågningen af opstart med brug af Bovaer igangsættes.
For LVK handler sagen nu om at få mere viden om de besætninger, hvor brugen af Bovaer ikke forløb som forventet.
”Vi vil gerne hjælpe med at samle erfaringerne op, så vi får et mere nuanceret billede af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer ude i besætningerne,” siger Erik Træholt.
