Ringorm har i perioder givet store, hårløse områder på ungdyrene hos Henning Have, Norbæk Landbrug A/S ved Bække. Nu vaccinerer driftsleder Simon Jensen kalvene, mens de er helt små og nemme at håndtere. Senere holder han øje med dem i kviestalden, hvor ringormen tidligere typisk viste sig. Foreløbig har han ikke set nye tilfælde blandt de vaccinerede dyr.
Kvierne voksede egentlig, som de skulle. Men i de knap fire år, Simon Jensen har været driftsleder på bedriften, har han oplevet to perioder, hvor ringorm for alvor har bredt sig blandt ungdyrene.
Nogle dyr fik store hårløse områder på blandt andet hoved og hals, og selv om Simon Jensen ikke oplevede, at tilvæksten var et problem, var han træt af de tilbagevendende udbrud.
“Jeg synes egentlig, de voksede godt nok. Men det så bare træls ud,” fortæller Simon Jensen.
Problemerne viste sig især, når dyrene var kommet videre til kviestalden. Her går de tættere sammen, og når først ringormen var kommet ind i gruppen, var den vanskelig at komme af med igen. “Det er jo lidt svært at gøre noget ved, fordi de går op ad hinanden hele tiden.”
Mere end et kosmetisk problem
Ifølge besætningens dyrlæge, Marie Skau, handler ringorm ikke kun om, hvordan dyrene ser ud.
Ringorm er en smitsom hudsvampeinfektion, som typisk viser sig som runde områder med skorper og hårløs hud. Forandringerne ses ofte omkring hoved, øjne, ører og hals.
Samtidig kan ringorm give kløe og dermed påvirke dyrenes trivsel. “Ringorm klør, og det ved de personer også, som har prøvet at blive smittet. Dyret bruger mere tid på pelspleje og mindre tid på at æde, så der er også et velfærdsmæssigt aspekt i det,” siger Marie Skau.
Smitten kan spredes direkte mellem dyrene og via blandt andet inventar, bokse og vægge. Samtidig kan svampesporerne overleve i miljøet i flere år.
Kendte vaccination fra tidligere
Simon Jensen kendte vaccination mod ringorm fra en tidligere arbejdsplads, hvor han havde gode erfaringer med det. Da bedriften igen stod med et udbrud, besluttede de i samråd med Marie Skau at begynde at vaccinere i foråret 2026.
For Simon Jensen har en væsentlig fordel været, at vaccinationen er nem at passe ind i den eksisterende arbejdsgang. Kalvene kan få første vaccination allerede på første levedøgn. Grundforløbet består af to vaccinationer, så vaccinationerne kan klares tidligt, mens kalvene fortsat står i enkeltbokse og er nemme at håndtere.
Holder øje i kviestalden
Når kalvene forlader enkeltboksene, bliver de samlet i hold og flyttes løbende videre gennem systemet. Til sidst når de kviestalden, og det er netop her, ringormen tidligere har vist sig.
Det giver Simon Jensen et naturligt sted at følge, om den nye rutine gør en forskel.
De første dyr, som blev vaccineret som små, er nu nået derop. “De første, der blev vaccineret, er kommet op i kviestalden nu. Foreløbig har vi ikke set nye ringormsforandringer blandt de vaccinerede dyr. Det er dejligt.”
Erfaringen dækker endnu en forholdsvis kort periode, og flere hold skal igennem, før resultatet kan vurderes over længere tid. Planen er derfor at fortsætte rutinen og holde øje med dyrene, efterhånden som de når den alder og opstaldning, hvor problemerne tidligere opstod.
Marie Skau følger også udviklingen. “Det har været dejligt at følge resultatet af vaccinationen,” siger hun.
Har heller ikke set vorter
Ringorm var ikke det eneste hudproblem blandt kvierne. Marie Skau fortæller, at de også så en del vorter, og at der for hovedparten af tilfældene var sammenfald mellem ringorm og vorter. De vaccinerede kvier, som nu kommer ind i kviestalden, har ifølge hende foreløbig heller ikke udviklet vorter. Ringorm og vorter er dog to forskellige sygdomme. Vorter skyldes papillomavirus, og ringormsvaccinen er ikke en vaccine mod vorter.
Marie Skau vurderer dog, at der kan være en indirekte sammenhæng. “Jeg tror, der er en sammenhæng. Vorter skyldes papillomavirus, og min vurdering er, at den har lettere ved at etablere sig, når huden i forvejen er ødelagt af ringorm,” siger hun.
Observationen om færre vorter er dermed ikke en dokumenteret effekt af ringormsvaccinen, men en udvikling, de følger sammen med forekomsten af ringorm.
Vaccination kan ikke stå alene
For Marie Skau er det samtidig vigtigt, at vaccination ikke bliver betragtet som en løsning, der kan stå alene. Ligesom ved andre sygdomme er nogle dyr mere modtagelige end andre. Derfor spiller blandt andet fodring, staldklima og stressniveau også ind på den samlede sundhed.
“Vaccination skal aldrig være en nødløsning i sig selv. Det er et redskab, som sammen med blandt andet godt klima, god fodring og mindst mulig stress skal være med til at sikre sunde dyr,” siger Marie Skau.
På bedriften er der ikke lavet større ændringer i kalvesystemet i forbindelse med vaccinationen. Der bliver i forvejen vasket mellem kalvene i enkeltboksene, og Simon Jensen oplever generelt, at sundheden fungerer godt. Der er stort set ingen problemer med diarré eller lungebetændelse.
For ham er styrken ved den nye rutine især enkelheden. Vaccinationen bliver klaret, mens kalvene er små og lette at håndtere. Derefter kan han følge dem gennem systemet og se, hvad der sker, når de når kviestalden, hvor ringormen tidligere gav problemer.
Driftsleder hos Norbæk Landbrug A/S
Simon Jensen har været driftsleder på Norbæk Landbrug A/S ved Bække i knap fire år.
Henning Have, Norbæk Landbrug A/S har både en bedrift med malkekvæg og en bedrift med Herefod kvæg. Det er i malkekvægsbesætningen, at vaccination mod ringorm nu er blevet en del af rutinen omkring de yngste kalve.
Fakta: Ringorm hos kalve
Årsag: Ringorm er en smitsom hudsvampeinfektion. Ifølge Marie Skau skyldes den hos kvæg oftest Trichophyton verrucosum, som der kan vaccineres imod.
Symptomer: Typisk ses runde, gråhvide områder med skorper og hårløs hud, især omkring hoved, øjne, ører og hals.
Smitte: Ringorm kan spredes direkte mellem dyr og indirekte via blandt andet inventar, bokse, børster og vægge.
Lang overlevelse: Svampesporer kan overleve i miljøet i flere år.
Vaccination på bedriften: Kalvene kan få første vaccination allerede på første levedøgn. Grundforløbet består af to vaccinationer.
Foreløbig erfaring: Simon Jensen har ikke set nye ringormsforandringer blandt de vaccinerede dyr, der er nået videre til kviestalden. De samme dyr har ifølge Marie Skau heller ikke udviklet vorter.
